Inspiration

Med Ømborgen som ramme for jeres fest er der garanteret en idyllisk stemning i noget af Danmarks flotteste natur. Området er fredet, hvilket er jeres garant for en fredelig atmosfære. Stedet rummer mulighed for at leje den tilstødende kirke (afstand ca. 20m) til f. eks. vielser.

Et typisk setup på Ømborgen til bryllup, kobberbryllup/sølvbryllup/guldbryllup, runde fødselsdag osv. er at indrette pejsestuen til en velkomstreception. Med stuens store glaspartier har I en fantastisk udsigt over de grønne arealer og ikke mindst Mossø. Hvis vejret er til det, vil jeres gæster helt automatisk søge ud på terrassen og evt. nyde et glas champagne.

Når tiden til selve middagen oprinder, vil man med fordel kunne bevæge sig ind i den store midtersal med det lysgennemsigtige tag, hvilket året rundt – kombineret med de store lysekroner – giver et meget behageligt lys. Salen kan alt efter bordopstilling rumme optil 120 siddende gæster.

Mens maden nydes, kan evt. personale under småpauser som taler, sange mv. omrokere receptionen i pejsestuen til dansesal/salon/bar.

Når middagen er overstået, begiver gæsterne sig igen ind i pejsestuen, hvorefter personalet kan begynde oprydningen i midtersalen uden at forstyrre festen. Med muligheden for at lukke gangene af med de store trædøre, vil de gæster, der ønsker at sige godnat, kunne lægge sig uden at blive forstyrret af den fortsatte fest.

Ved større familiesammenkomster er de store udendørs arealer oplagte til boldspil, kroket, lejrbål osv. osv.

Stedet byder endvidere på flere oplagte steder til fotosessions af dels alle gæsterne på et fællesbillede med kirken i baggrunde, dels af et evt. brudepar på den brede badebro med Mossø i baggrunden.

Kontakt til bartendere, musikere, tjenere og kokke samt henvisninger til leje af jukebokse, fadølsanlæg, popcorn/softice -maskiner mm. formidles.

Ømborgen er meget praktisk indrettet til såvel større som mindre arbejdsrelaterede projekter og/eller møder.

Til større kurser/møder fungerer den store midtersal perfekt som auditorium, og de mange mindre stuer og rum kan efterfølgende bruges til f. eks. gruppearbejde.

Ved mindre arrangementer er det nemt at lukke midtersalen, hvis man ønsker kun at bruge de øvrige rum. På Ømborgen er der trådløst netværk i hele bygningen. Endvidere er der fastmonterede projektorer og lærreder i pejsestuen og midtersalen.

Der er også rig mulighed for at benytte stedet til f. eks. teambuilding enten ved brug af stedets store køkken, de store grønne arealer eller en kombination. Den smukke natur er som skabt til bl.a. ”walk-and-talk”.

Vi har med stor succes haft mange arrangementer, som har blandet et arbejdsrelateret program i dagtimerne med hyggeligt samvær om aftenen.

Med det rolige miljø, den rustikke byggestil og det flotte udendørs areal lægger Ømborgen i høj grad op til uformelt samvær. Netop dette gør, at kurser, der strækker sig over flere dage, får en helt naturlig ro, hvilket giver mulighed for konstruktivitet. Dette kan være en stor hjælp i starten af et større projekt, som midtvejs evaluering eller ved afslutning på f. eks. en sammenlægning eller lignende.

Ømborgens beliggenhed centralt i Jylland kan med fordel benyttes ved samling af eller møder for flere afdelinger.

Kontakt til teambuilding-virksomheder samt kokke formidles.

Med Ømborgen som base for jeres lejrskole får I en bygning, der i høj grad er anvendelig i alle former for vejr.

Med bygningens 1500m2 er der rigeligt med plads indendørs til aktivering af op til 2 skoleklasser på en gang. Stedet tilbyder en meget hensigtsmæssig værelsesfordeling med en pigegang med 7 4-pers. Værelser, en drengegang med 7 4-pers. værelser og imellem en ledergang med 3 2-mandsværelser med eget toilet og 3 4-mandsværelser.
For enden af såvel pige- som drengegangen er der toiletter og baderum.

Ømborgen ligger i bekvem afstand til eksempelvis følgende seværdigheder:
Den Gamle By i Århus
Aqua i SIlkeborg
Himmelbjerget
Sejltur med Hjejlen
Labyrinthia
Øm Kloster
Energimuseet

En typisk lejrskole på stedet ser ud som følger.

Dag 1:
Ankomst til Ry station. Afhentning med bus. Indkvartering på Ømborgen. Besøg på Øm Kloster (ca. 15min til fods) – evt. med rundvisning.

Dag 2:
Med bus til Himmelbjerget og videre til Aqua.

Dag 3:
Med bus til Den Gamle By kombineret med besøg på f. eks. kunstmuseet Aros og en strøgtur.

Dag 4:
Hjemrejse.

Hvis man er to klasser af sted på én gang, kan man med fordel veksle programmet på dag 2 & 3, så man kun varetager én klasse på hver udflugt.

Til de større klasser kan en evt. aftentur i kano også anbefales.

Hvis I ønsker at benytte stedet fra mandag til fredag, vil der være rig mulighed for at fylde programmet med eksempelvis en tur til Gl. Rye, hvor man kan se Skt. Sørens kirke/kilde, galgebakken og meget andet. Gl. er i gåafstand fra Ømborgen for 5 kl. og op.

Et alternativ kunne være at tage en tur til Elmuseet ved Tange sø.

De mange lokaler muliggør også egentlig undervisning i forskellige hold – f. eks. til lektielæsning/hjælp om eftermiddagen/aftenen. Stedets beliggenhed giver også rig mulighed for undervisning i geografi, Danmarks historie, religion og biologi. Derudover vil det store udendørsareal naturligt danne ramme om arrangeret eller spontan boldspil og leg.

Kontakt til “madmødre” formidles.