Ømborgen
underside12.jpg

Rus-tur & Lejrskole - Lækre inden- og udendørs arealer til aktiviteter

Med Ømborgen som base for jeres lejrskole får I en bygning, der i høj grad er anvendelig i alle former for vejr. Med bygningens 1500m2 er der rigeligt med plads indendørs til aktivering af op til 2 skoleklasser på en gang. Stedet tilbyder en meget hensigtsmæssig værelsesfordeling med en pigegang med 7 4-pers. Værelser, en drengegang med 7 4-pers. værelser og imellem en ledergang med 3 2-mandsværelser med eget toilet og 3 4-mandsværelser.
For enden af såvel pige- som drengegangen er der toiletter og baderum.

Ømborgen ligger i bekvem afstand til eksempelvis følgende seværdigheder:
Den Gamle By i Århus
Aqua i SIlkeborg
Himmelbjerget
Sejltur med Hjejlen
Labyrinthia
Øm Kloster
Elmuseet

 

En typisk lejrskole på stedet ser ud som følger.

Dag 1:
Ankomst til Ry station. Afhentning med bus. Indkvartering på Ømborgen. Besøg på Øm Kloster (ca. 15min til fods) – evt. med rundvisning.

Dag 2:
Med bus til Himmelbjerget og videre til Aqua.

Dag 3:
Med bus til Den Gamle By kombineret med besøg på f. eks. kunstmuseet Aros og en strøgtur.

Dag 4:
Hjemrejse.

Hvis man er to klasser af sted på én gang, kan man med fordel veksle programmet på dag 2 & 3, så man kun varetager én klasse på hver udflugt.

Til de større klasser kan en evt. aftentur i kano også anbefales.

Hvis I ønsker at benytte stedet fra mandag til fredag, vil der være rig mulighed for at fylde programmet med eksempelvis en tur til Gl. Rye, hvor man kan se Skt. Sørens kirke/kilde, galgebakken og meget andet. Gl. er i gåafstand fra Ømborgen for 5 kl. og op.

Et alternativ kunne være at tage en tur til Elmuseet ved Tange sø.

De mange lokaler muliggør også egentlig undervisning i forskellige hold – f. eks. til lektielæsning/hjælp om eftermiddagen/aftenen. Stedets beliggenhed giver også rig mulighed for undervisning i geografi, Danmarks historie, religion og biologi. Derudover vil det store udendørsareal naturligt danne ramme om arrangeret eller spontan boldspil og leg.

Kontakt til "madmødre" formidles.