Ømborgen
underside02.jpg

Kurser & Møder - Praktiske lokaler til både store og små firmaarrangementer

Ømborgen er meget praktisk indrettet til såvel større som mindre arbejdsrelaterede projekter og/eller møder. Til større kurser/møder fungerer den store midtersal perfekt som auditorium, og de mange mindre stuer og rum kan efterfølgende bruges til f. eks. gruppearbejde.

Ved mindre arrangementer er det nemt at lukke midtersalen, hvis man ønsker kun at bruge de øvrige rum. På Ømborgen er der trådløst netværk i hele bygningen. Endvidere er der fastmonterede projektorer og lærreder i pejsestuen og midtersalen.

Der er også rig mulighed for at benytte stedet til f. eks. teambuilding enten ved brug af stedets store køkken, de store grønne arealer eller en kombination. Den smukke natur er som skabt til bl.a. ”walk-and-talk”.

Vi har med stor succes haft mange arrangementer, som har blandet et arbejdsrelateret program i dagtimerne med hyggeligt samvær om aftenen.

Med det rolige miljø, den rustikke byggestil og det flotte udendørs areal lægger Ømborgen i høj grad op til uformelt samvær. Netop dette gør, at kurser, der strækker sig over flere dage, får en helt naturlig ro, hvilket giver mulighed for konstruktivitet. Dette kan være en stor hjælp i starten af et større projekt, som midtvejs evaluering eller ved afslutning på f. eks. en sammenlægning eller lignende.

Ømborgens beliggenhed centralt i Jylland kan med fordel benyttes ved samling af eller møder for flere afdelinger.

Kontakt til teambuilding-virksomheder samt kokke formidles.